Hatteværksted

Eriksminde Børnehus i Greve har karnevalstema og vi laver hatte. Børnene arbejder i ganske små grupper. Det handler om at finde på og eksperimentere med de geometriske grundformer.

Vi træner den første matematiske opmærksomhed med størrelser, mængder, rækker. Vi bruger klistermærker, tape, tusser og hattene vokser frem. Hattene skal efterfølgende bruges i børnehavens karnevalsoptog, hvor der danses og synges.